Det religiøse aspekt af straffen

 

Statstraf handler om at hævne sig på de mennesker, der overtræder regler og normer, som man mener er vigtige for samfundet. Mens straffens grundlæggende motiv således ikke har ændret sig væsentligt, har det, vi opfatter som forbrydelser, samt den måde vi straffer på, derimod ændret sig meget. Det er sket i takt med forandringer i vores menneskesyn og samfundsstruktur.

 

I middelalderen spillede religionen en gennemgribende rolle i den måde, man forstod og strukturerede sin omverden på. Religionen (Kristendommen) afspejlede sig derfor på også i den måde, man straffede på. Det kan både ses på middelalderens straffemetoder, men også i forhold til hvilke forbrydelser der blev dømt hårdest. 

 

De to kilder, du finder nedenfor, er henholdsvis Jyske Lovs fortale fra 1241 og en række unikke udtalelser om forskellige straffesager fra det tidlige 1700-tal. De kan sammen give et godt indblik i, hvilken rolle religionen har spillet op gennem straffens historie.

 

 

KILDER OG ARBEJDSSPØRGSMÅL

 

Opgave 1:

Jyske Lovs fortale 1241

 

 

Opgave 2:

Udtalelser om straffesager fra Det Teologiske Fakultet og Konsistorium ved Københavns Universitet 1683-1768

Produceret af

Forsete og Alphafilm & Kommunikation (2015)

med støtte fra: