SAG 2: Voldssag - tilfældig vold

DEL 2:

Alle navne er anonymiseret

 

 

DEL 1: SAGSBESKRIVELSE

 

Ronny, Asger, Sebastian, Tobias og Hassan havde aftalt at overfalde en ‘ålbækker’ – altså en helt tilfældig person fra Ålbæk. De opsøgte derfor Kasper, der tilfældigvis befandt sig på Ålbæk Station en sen aften omkring kl. 23:30.

 

De fem drenge provokerede og skubbede først til Kasper og slog ham derefter med knytnæveslag i hovedet, så han til sidst faldt i knæ.

 

Kasper blev herefter tildelt en masse spark og slag på kroppen og i hovedet af alle fem gerningsmænd. Særligt ét spark blev dog registreret – nemlig et, som Ronny gav Kasper. Det var et meget kraftigt spark i hovedet, der skete, mens Kasper lå på jorden.

 

Kasper pådrog sig to blå øjne, en brækket næse, beskadigelse af fire tænder, ligesom han mistede bevidstheden og fik hjernerystelse.

 

SPØRGSMÅL

 

  1. Hvad synes du, at  straffen skal være for Ronny?

  2. Hvorfor det? – argumentér for dit valg.