Straf i dag

Det er Folketinget, der beslutter, hvad der er rigtigt og forkert. Det er regeringen og politiet, som sørger for, at lovene bliver overholdt. Derimod er det domstolene, som dømmer - altså beslutter, hvilken straf den sigtede skal have.

 

Det gør domstolene både ud fra de fastsatte love og det, der kaldes retspraksis. Retspraksis handler om, at man som dommer undersøger, hvordan tilsvarende kriminalitet tidligere er blevet dømt, for på den måde at sikre, at der er lighed for loven.

 

Men når en dømt person til gengæld skal afsone sin straf, er det dog i de fleste tilfælde Kriminalforsorgen, som tager over. Det er med andre ord Kriminalforsorgen, som sørger for, at den dømte fuldbyrder sin straf.

Odense Arresthus:

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen har i de seneste år været under en større reorganisering, hvor Kriminalforsorgens 80 institutioner er blevet til 24. Det betyder også, at Kriminalforsorgens matrikler fra 1. marts 2016 i de fleste tilfælde har fået nye navne. Du kan læse og se mere her.

 

Kriminalforsorgens opgave og mål er dog stadig den samme: At straffede kan leve kriminalitetsfrit efter endt afsoning. De arbejder derfor efter seks principper:

 

1. Normalisering

2. Åbenhed

3. Ansvarlighed

4. Sikkerhed

5. Mindst mulig indgriben

6. Optimal ressourceanvendelse

 

At Kriminalforsorgen har ansvaret for at fuldbyrde de udmålte straffe under hensyntagen til de seks principper betyder, at Kriminalforsorgen kan beslutte, hvordan straffen konkret skal gennemføres.

 

Hvis et menneske fx er dømt til fire måneders ubetinget frihedsstraf, kan Kriminalforsorgen således vurdere, at den dømte bedst vil afsone straffen med fodlænke frem for fængsel. Der er altså stadig tale om frihedsberøvelse, men bare ikke, hvor personen afskæres fra samfundet og dermed risikerer at miste job, kæreste, venner osv. At Kriminalforsorgen lader dømte afsone med fodlænke sker ofte, hvis der er tale om mindre forseelser, og hvis personen fx er førstegangsforbryder.

Fodlænker på række - Kriminalforsorgen i Frihed, afdelingen på Fyn 

 

Siden 1990’erne er der da også kommet flere alternativer til fængselsstraf, som fx muligheden for at afsone med forlænke. De forskellige ordninger er tilsvarende blevet udvidet løbende. Udviklingen betyder bl.a., at der er flere og flere, der afsoner sin straf på andre måder eller andre steder end i et fængsel. 

 

I takt med udviklingen af alternative strafformer er spørgsmålet, hvordan vi egentlig straffer i dag – og om vi overhovedet behøver fængsler længere? Nedenfor kan du bl.a. opleve vicedirektør for Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, forklare, hvordan vores straffesystem i dag (2015) tager sig ud. 

Straffe i dag

OPGAVER:

Når du har set filmen, så tjek følgende ud: