Udfordringer og alternativer

 

I Danmark ender næsten en tredjedel af alle de mennesker, der har afsonet straffe i fængsel, med recidiv. Recidiv betyder, at man begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse.

 

At der er så mange, der ender med en ny dom på straffeattesten, er der flere årsager til:

 

Forskningen viser bl.a., at det er meget svært at blive integreret og leve kriminalitetsfrit, efter man bliver løsladt. For som en følge af sin ‘formelle’ straf - altså den, som man i sin tid blev idømt ved domstolene - er der en række konsekvenser, som komplicerer vejen tilbage i samfundet.

 

Disse konsekvenser kan man kalde uformelle straffe, da der ikke er tale om straffe, som man formelt set er idømt. Et godt eksempel på en uformel straf er straffeattesten. En plettet straffeattest kan nemlig betyde, at man ikke kan få et job.

 

Et andet eksempel er gæld. I Danmark er det nemlig sådan, at man som dømt selv skal betale retssagens omkostninger. Det betyder i praksis, at man kan risikere at have en skyhøj gæld til staten, når man skal til at begynde et nyt liv.

 

Flere fagfolk har derfor forsøgt at komme med bud på, hvordan man kunne reformere straffesystemet, sådan at der ikke behøver være nær så mange mennesker, der reelt set aldrig bliver en del af vores samfund.

 

I følgende film kan du både opleve retssociolog fra Syddansk Universitet, Annette Olesen, forsvarsadvokat Helle Lokdam samt Flemming Balvig, der er professor emeritus i kriminologi ved Københavns Universitet, udlægge vores nuværende straffesystems udfordringer - og forklare, hvilke ideer de har til et nyt syn på straf:

 

Nye strafformer?

I dag eksisterer der en række alternativer til frihedsstraf. Kigger man ud i verden, er der imidlertid helt andre måder at straffe på, som vi måske kunne lære af herhjemme.

 

I Norge, Sverige og Finland anvender man eksempelvis konfliktråd som fast praksis.

 

Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsmand, hvor man taler om forbrydelsen. Målet er at fjerne angsten hos ofret og hjælpe dem til at komme godt videre i livet.

 

Erfaringerne viser dog, at også gavner gerningsmændene. For ved et konfliktråd er der plads til at undskylde og til at forstå, hvilke konsekvenser gerningen har haft for ofret. Til møderne er der altid en tredje person, en mægler, til stede.

 

Konfliktråd findes også i Danmark, men kun som et frivilligt tilvalg til den allerede eksisterende straf. Dermed eksisterer konfliktråd ikke som et 'vilkår' (som fx samfundstjeneste). I Norge, hvor konfliktrådet har eksisteret siden 1992, er det omvendt sådan, at såfremt den forurettede og gerningsmanden kommer frem til en tilfredsstillende aftale, kan straffesagen mod den sigtede i visse tilfælde blive henlagt.

 

Genopretning er en anden slags måde at tænke straf på. Her er ideen, at man simpelthen får gerningsmanden til ‘at gøre det godt igen’. Det kan eksempelvis være en del af den aftale, man kommer frem til i et konfliktråd. Har man stjålet noget fra en butik, og dermed krænket butiksindehaveren, kan genopretningen bestå i, at man den næste måned hjælper med at gøre rent i butikken.

 

Det kan også være, at man sættes til at reparere ødelagte genstande eller fjerne den graffiti, man har været med til at spraye på.

OPGAVER:

Hvilke andre alternativer til straf kan du finde på? Og er et samfund uden straf mulig?